Min barndoms longjohn Historien om hvordan verdens ældste med sikkerhed daterbare Longjohn blev genfødt Lige siden Bille Augusts filmatisering af Bjarne Reuters børnebog om "Busters Verden" i 1984 rullede over tv-skærmen har jeg ønsket mig en Longjohn. Sådan en lang, sort budcykel med lad mellem styr og forhjul. Og sælsomt nok, har også min far (f. 1942) lige siden han som dreng cyklede op og ned ad Hasseris' bakker på mælkemandens sorte longjohn, drømt om igen at eje sådan en cykel. Og midt i 80'erne gik drømmen så i opfyldelse for os begge. Min far fandt en gammel, slidt og godt rusten longjohn, som han nødtørftigt fik sat i stand, så den dog kunne køre. Dejlig var den. Mange gange er jeg cyklet til skole eller bare en tur ind til Aalborg på den. Og jeg mindes også, hvordan jeg i gymnasiet fragtede endogså større genstande til teaterforestillinger og lignende på fars gamle longjohn. Det var i starten af halvfemserne. Men så punktede longjohnen og kom ind bagerst i mors og fars garage. Og i 1993 flyttede jeg hjemmefra og glemte næsten alt om longjohnen og Busters Verden. Lige indtil en kollega på Horne Efterskole, Johnny Thomsen, nærmest ved en tilfældighed afslørede, at han havde en longjohn til salg. Jeg hastede afsted for at prøve den og genopdagde straks min gamle passion og glæde ved budcyklen. Men ak, køreglæden var ikke den samme. Kollegaens cykel var af en anden (yngre) model og hele styresystemet var væsentligt anderledes, ligesom hele cyklen var mere klein og ikke nær så sjov at køre på. - Så jeg lagde drømmen til side, men nåede at fortælle ham om min barndoms fascination af Buster og longjohn'er. Jeg kom også i tanke om, at fars longjohn nok stadig stod i garagen. Fars gamle longjohn, som den så ud, da jeg fik den, 11, okt. 2008. Min kollega tilbød uden tøven at hjælpe med at sætte den i stand. Det var i starten af oktober 2008. Gode historierhar det med at rejse hurtigt, så da jeg få dage senere havde fødselsdag og var sammen med mine forældre, besluttede de, at tiden var inde til, at den gamle longjohn, som nu havde stået 15 år i garagen, skulle skifte ejermand. Jeg fik simpelthen longjohn'en i fødselsdagsgave. Med rød sløjfe og det hele. Få dage efter havde min kollega på efterskolen arrangeret at den kunne blive sandblæst, metalliseret, malet og lakeret i Hirtshals. Og han skulle da i øvrigt gerne lige skille den ad og hjælpe med at samle den igen bagefter. Ikke mindst.   Skilt ad i atomer. Okt. 2008. Som sagt, så gjort. Få dage efter lå cyklen skilt til ukendelighed. Alle løse dele; skruer og bolte lå i syltetøjsglas. Næste stop sandblæseren. Men så viste problemerne sig. Ikke så meget hos sandblæseren, men mht. hjulene. Longjohn'en blev opfundet af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen i 1929. Den fik hurtigt landsdækkende succes og flere cykelsmede begyndte en regulær produktion. Blandt andet SCO - Schmidt og Co. i Odense, lancerde en solid model. Men fælles for dem alle var stelopbygningen, den blanke sorte farve og hjulstørrelserne: Forrest et 20" og bagerst et 26" hjul. Men herudover varierer, som før skrevet, styresystemet, f.eks. Men baghjulets størrelse gav problemer. Ingen cykler kører i dag med 26", og det er derfor stort set umuligt at skaffe dæk. Samtidig ønskede jeg at føre cyklen tilbage til så oprindelig en stand, som muligt - men dog tilføje en moderne bekvemmelighed i form af 3 gear, hvilket nødvendiggjorde et nyt nav i det gamle hjul. Løsningen blev, at den gamle 26" fælg fik lov at leve videre, men at egerne måtte lade livet og et nyt nav blev eget op på den gamle fælg. Ligesom det game dæk fra Schiønning af Arve nu efterfølgende igen sidder på cyklen. Også de oprindelige skærme var en udfordring. De ville næppe have kunnet tåle en sandblæsning, hvorfor de blev slebet ned i hånden og fik metalspray inden de blev malet og lakeret. Jeg har dog siden fundet nye skærme (og naturligvis gemt de originale!).   De rustne dele blev forvandlet til funklende, blanke sorte. Nov. 2008. Der gik ikke mange dage efter de mange dele kom fra lakereren til, at min kollega, som før har sat adskillige cykler, motorcykler og sågar biler i stand efter alle kunstens regler, gik i gang med at genskabe cyklen. I mellemtiden havde jeg ud fra stelnummeret: S10920A fundet ud af, at min longjohn var bygget af SCO i 1942, det samme år, som det danske stelnummer-system blev indført. Tilmed viste longjohn-entusiasten Christian Zickermanns hjemmeside www.longjohn.org, at netop min longjohn faktisk er verdens med sikkerhed ældst daterbare longjohn, da den ældste daterbare har kendskab til er fra 1948! - Der findes ældre modeller - helt tilbage fra 1920'erne, men de er uden stelnumre og således ikke præcist daterbare, Det var noget af en glædelig overraskelse.     Genfødt på værkstedet. Nov. 2008. Nu gik det hurtigt. Stellet var hurtigt på plads. Et nyt forhjul med den specielle fælg-profil var fremtryllet. En gammel ringklokke kom til og i gemmerne fandt min kollega en komplet dynamolygte fra 50'erne, som tydeligt ville sætte kronen på værket. - Siden har jeg fundet en Bosch-kuglelygte fra 40'erne, som blot skal slibes og males. Den tilfældige saddel, som en cykelsmed midt i 80'erne havde sat på for min far, blev skiftet ud med en Brooks-lædersaddel. Et gammelt katteøje danner finish bagtil. Skærme, styrestang og sidst men ikke mindst det "nye" baghjul med 3 gear i navet blev monteret. Den gamle longjohn var genfødt. Og min barndoms Buster-drøm vakt til live. Lørdag 15. november 2008 stod longjohnen færdig; en måned og fire dage efter, jeg sammen med min far fandt den i rusten tilstand inderst i garagen. Først og fremmest stor tak til Johnny Thomsen for det smukke og gedigne arbejde med at føre cyklen tilbage efter alle kunstens regler. Også tak til Christian Zickermann, som gennem sin hjemmeside har både inspireret og givet detaljer. Tak; Danke sehr! Og sidst, men ikke mindst TAK til Thomas Sybrandt for ærlig omsorg for cyklen, som under hans kyndige hånd i august 2013 har fået ny krank.